Et holistisk og inkluderende kursustilbud for unge

Blomsterskolen

 14.-18 juli, 2025

Ud fra en holistisk tilgang til mennesket og læring tilstræber Blomsterskolen at skabe fundament for udvikling, mening og fællesskaber for alle unge - herunder unge med særlige behov.

Blomsterskolens pilotprojekt i uge 29, 2025

Blomsterskolens pilotprojekt er et kursustilbud for unge mellem 18-35 år, hvor vi, med blomster som den røde tråd, skal udforske blomsterkunst, bevægelse, kreativitet og meget andet. Pilotprojektet er både for elever med og elever uden funktionsnedsættelse. Er du ung med interesse i blomsterfaget, der har mod på at prøve noget nyt, er Blomsterskolen det helt rette for dig.

Hvor: Ormsiggaard, Alslevvej 17, 6715 Esbjerg N, DK

Hvornår: D. 14.-18. juli 2025 (Heltidselever, der ønsker at bo på gården, kan ankomme d. 13 juli fra kl. 16.00)

Pilotprojektet - Lidt som en sommerhøjskole

Du kan enten være dagselev eller heltidselev på pilotprojektet. Som dagselev finder du selv bolig i området, og som heltidselev bor du her på gården enten i telt eller i et af husets værelser. Undervisningsprogrammet er mandag-fredag fra 9.00-16.00 - herefter er der mulighed for afslapning, hygge, fritid og en frivillig fællesaktivitet om aftenen

Ansøgningsfrist d. 14. april



Udfyld ansøgningsskemaet og send det til
blomsterskolen@gmail.com

Information om pilotprojektet

Hvad skal vi lave?

Vi vil undersøge blomster, os selv og fællesskabet ud fra tre hovedpunkter.

  • Det biologiske og håndværksmæssige: Vi skal lære blomsterne at kende og arbejde med håndværket indenfor blomsterkunst: Blomsternes cyklus, høst af blomster, buketbinding og meget andet.

  • Det sanselige og kropslige: Vi skal arbejde med sanser; duft, farver, det kropslige og bevægelse.

  • Det skabende og kreative: Vi skal arbejde med skabelsesprocesser og fælles kreativ udfoldelse.

Elever med behov for støtte

Med Blomsterskolen ønsker vi at danne rammen for et inkluderende fællesskab. Der vil hele tiden være en eller flere fra vores team i huset og på gården, men er du heltidselev med behov for støtte udenfor undervisningstiden, opfordrer vi til, at du har en hjælper/ledsager med, der kender dig. Helst en der, ligesom dig, har lysten til at være med, og ønsker at deltage aktivt som elev. Tag kontakt hvis du er i tvivl.

Vi kan imødekomme mange behov, men har desværre ikke gode forhold for kørestolsbrugere på gården.

Om gården

Ormsiggaard er en biodynamisk gård, hvor vi har planteavl, blomster, jordbær og forskellige dyr. Herfra driver jeg, Line, min virksomhed Ellens Blomster. Det er midt i blomsterhaven, meget af undervisningen vil foregå. På gården bor hunden Kiwi, og du må som elev vide, at Kiwi er en glad og fritgående del af gårdslivet.

Dagselev eller heltidselev

Du kan enten være dagselev eller heltidselev. Der er flere muligheder for dig som elev og for din eventuelle hjælper.


Baggrund

Pilotprojektet er det første skridt i en større vision om, på sigt, at skabe et inkluderende uddannelsestilbud i faget blomsterkunst. Vi arbejder ud fra en holistisk tilgang til mennesket og til læring. Med et udvidet kundskabssyn tilstræber vi, at skabe grobund for læring, mening og fællesskab for unge. Læringen opstår i samspil med eleverne og starter fra elevens eget udgangspunkt.

Elevafgift

Dagselev

Du har det bedst med din egen bolig i trygge rammer. Du er lokal, og kan bo hjemme hos dig selv, eller du kommer langvejs fra, og finder selv en bolig i området (fx. Varde/Esbjerg). Du arrangerer selv transport, og deltager som udgangspunkt i undervisningen fra 9.00-15.30. Derudover bestemmer du selv, hvor længe du vil blive om eftermiddagen og aftenen.

Elevafgift som dagselev

Inkluderer undervisning 5 dage, alle materialer, økologisk frokost og kaffe, te og snack pauser.

Kursusafgift: 4.750 DKK

Ledsager/hjælper afgift: 750 DKK

Ønsker du og din eventuelle ledsager at spise med ved andre måltider, koster det 50 DKK/person/måltid.

Elevafgift som heltidselev

Du trives i et tæt socialt miljø på gården, og sætter enten dit eget telt op i haven, bruger fælles toilet, bad og køkkenfaciliteter, eller du lejer et af gårdens værelser (Vi har et begrænset antal). Du er velkommen fra søndag d. 13. juli kl. 16.00

Elevafgift som heltidselev

Inkluderer undervisning i 5 dage, alle materialer, økologisk morgenmad, frokost og aftensmad plus kaffe,te og snack pauser.

Kursusafgift: 5.250 DKK

Ledsager/hjælper afgift: 1.000 DKK

Overnatning i telt: 0 DKK

Værelse inde i huset: 450 DKK for ugen

Tilmelding

Download og udfyld ansøgningsskemaet nedenfor og send din ansøgning til blomsterskolen@gmail.com
Tilmeldingsfrist 14. April.

Line Møller Gregersen: Projektleder, Blomsterskolen
Blomsterbonde, naturterapeut og under uddannelse til Socialpædagog ved Steinerhøyskolen i Oslo.

Tag kontakt, hvis du har spørgsmål



blomsterskolen@gmail.com
+45 22114693